Fri fragt over 350 kr. - Hurtig levering - Gebyrfri betaling

Hudpleje

Dennis Knudsen lancerede sin egen hudplejeserie DK Skin Complex Face & Body i august 2014. Serien består af en række effektive produkter, der fokuserer på hudens helt basale behov for fugt og samtidig modvirker aldersforandringer.

De i alt 13 produkter er velegnede til alle hudtyper, og henvender sig især til dem, der vil være sikre på, at huden hver dag får tilført de vigtigste af de antioxidanter og andre stoffer, som vi i dag ved er så afgørende for, at huden bevarer sin elasticitet og ser frisk og sund ud.

Serien indeholder veldokumenterede ingredienser som hyaluronsyre, coenzym Q10, hydroliseret kollagen, shea butter og e-vitamin, som tilsammen udgør grundstammen i serien. Hertil kommer udvalgte ingredienser og planteekstrakter, fx stamceller fra kiwi, algeekstrakt og problemløsende complexer.